Velkommen til Gymnastik Harridslev

 
Gymnastik Harridslev er en velfungerende afdeling som tilbyder gymnastik til børn fra 18 måneder og op til de store folkeskoleklasser samt til voksne. Det er vores målsætning, at du kan finde et lokalt hold, der matcher dine interesser, uanset om det er børnegymnastik, rytme/spring eller den nye dille.

Gymnastikafdeligen i Harridslev har ca. 175 medlemmer som skal have en god oplevelse når de kommer til træning. Til at støtte op om dette, er der ca. 40 frivillige i alle aldre med mange forskellige kompetencer. Vi har handymænd, udvalgsmedlemmer, blæksprutter samt en masse engagerede instruktører, hjælpeinstruktører, og voksne hjælpere som gør det attraktivt at være medlem og frivillig i Gymnastik Harridslev.

Revideret 17-08-2020
Værdisæt
 
Selvom gymnastik ikke er en holdsport er et gymnastikhold et fællesskab, og det er vores målsætning, at det er et rummeligt fællesskab, som det er dejligt og spændende for alle (både gymnaster og instruktører) at være en del af.
Vi har formuleret nogle simple regler, som vi gerne vil have at alle respekterer og overholder:
  • Vi går til gymnastik, fordi det er sjovt og lærerigt
  • Vi deltager aktivt i alle aktiviteter timen igennem
  • Vi har "ja hatten på" og er åbne for at lære nyt
  • Vi behandler andre, som vi gerne selv vil behandles
  • Vi udviser ro og respekt, når der undervises
  • Vi er stille når instruktører og hjælpere taler
  • Vi retter os efter instruktører- og hjælpernes beskeder
  • Vi taler pænt til instruktøer, hjælpere og andre gymnaster
  • Vi kommer til tiden (ikke før/ikke senere)
  • Vi melder afbud på holdets facebook gruppe hvis vi er forhindret i at komme


Vil du være frivillig i SMIFF Gymnastik Harridslev?

 
Hvis du har lyst til at byde ind med lidt tid og dit gode humør, så henvend dig til udvalget eller instruktøren på dit barns hold, så finder vi det rette sted til din frivillige indsats.
I salen kan vi tilbyde:
Du kan blive en del af et stort team af frivillige som brænder for at lave gode omgivelser for deltagere og frivillige. Du står ALDRIG alene med en opgave da der er et solidt team af ligesindede som er klar til at træde til hvis du har brug for støtte eller du ikke kan møde op.

Vi hverver oftest unge hjælpeinstruktører blandt egne unge gymnaster, og de seneste sæsoner har vi heldigvis fået rigtig mange nye hjælpeinstruktører, så det lover godt for fremtiden.

Vi er altid klar til at tage imod flere voksne hjælpere, der kan støtte vores instruktører. Til holdene med de mindre børn har vi brug for at der er nogen som kan holde i hånd, give støtte og et opmundrende ord med på vejen. Når deltagerene bliver ældre er der brug for muskler til kunne tage imod springerne, og fædre det er her at vi søger jer! Du behøver ikke at have genskab til gymnastikken, bare du har tiden og lysten til at lære. 

Alle vores hjælpeinstruktører, voksne hjæpere og instruktører tilbydes løbende kompetencegivende og inspirerende kurser, og det er vores målsætning at tilbyde lokal gymnastik af en god kvalitet til prisen. 


I udvalget kan vi tilbyde:
I gymnastikudvalget kan vi også altid bruge en mere – her behøves imidlertid ingen kendskab til gymnastik, men engagement og godt humør. 

Vi har også enkelt opgaver som der skal løses:
Der er en del praktiske opgaver som skal løses i løbet af sæsonen, f.eks.:
  • Gymnastikopvisning:
    • Muskelmænd søges til at flytte alle redskaber fra skolens gymnastiksal til Korshøjhallen (ca. 2 timer lørdag eftermiddag).
    • Muskelmænd søges til at flytte alle redskaber fra Korshøjhallen til skolens gymnastiksal (ca. 2 timer søndag eftermiddag).
    • Stole skal hentes før opvisning og returneres efter.
  • Vasken i redskabsrummet skal tages ned.
  • Der skal sættes branddør i gymnastiksalen så vi får nemmere ved at flytte redskaber i forbindelse med arrangementer i Korshøjhallen.
Vi slår opgaven op på Facebookgruppen og håber at du har lyst til at give et par timer til at få en opgave løst.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
SMIFF | Pilevej 6 Harridslev | 8930 Randers |