• Reglerne om skriftlig samtykke gælder for alle. Hvis der er tale om børn under 15 år, skal samtykke indhentes fra forældrene, men unge og voksne selv kan skrive under.
  • Reglerne kræver udtrykkelig samtykke, hvilket betyder, at man aktivt skal skrive under på, at billederne må bruges. Det er ikke nok at informere om, at billederne bliver brugt, for stiltiende samtykke er ikke det samme som udtrykkelig samtykke.
  • Det har ingen betydning for reglerne, om billederne findes på en åben hjemmeside eller en lukket hjemmeside med adgang for en begrænset brugergruppe. Det afgørende er selve handlingen at placere billedet på nettet.
  • Der skelnes mellem vellignende nærbilleder af børn og genre-billeder af situationen.
  • Hvis billederne er egentlige portrætter eller viser noget om den enkelte person, så gælder reglerne. Viser billederne derimod forskellige situationer fra en lejr, kan de uden tilladelse vises på en hjemmeside. Man skal altså ikke indhente tilladelser fra alle personer på et oversigtsbillede, f.eks. fra landslejren. Myldrebilleder med 10, 100 eller 1000 mennesker, hvor man ikke sætter fokus på den enkelte person, er ikke persondata, og kan uden problemer offentliggøres.
  • Loven skal beskytte mod, at private oplysninger udstilles på det globale internet.
  • Reglerne gælder kun for selve handlingen at lægge billeder på nettet, hvor resten af verden har adgang til dem - og ikke for billeder i foreningsblade mm.

Kilder: FDF, Datatilsynet m.fl.

Følgende er fra Center For Journalistisk Efteruddannelse om offentliggørelse af billeder generelt

Offentliggørelse af billeder: Hvornår er det i strid med god presseskik?

Pressenævnet afgør om medierne overholder 'god presseskik' som fastlagt i Medieansvarsloven. Nævnet afgør de rejste sager og kan som sanktion udtale sin kritik og pålægge medierne at offentliggøre nævnets kendelse.

Pressenævnets praksis kan sammenfattes til følgende:

  • Det er ikke i strid med god presseskik, at medierne fotograferer personer, der befinder sig på et offentligt sted – heller ikke selv om de pågældende ikke har givet tilladelse

Nævnet har derimod i en række sager kritiseret medier for den måde billeder er blevet offentliggjort på.

Medierne bliver af Pressenævnet opfordret til at vurdere brugen af billeder med genkendelige personer ved artikler og indslag med et følsomt indhold.

En række sager drejer sig om, at afbildede personer mener, de bliver kædet sammen med det indholdsmæssige. Det kan være en kritisk udsendelse eller et problematisk emne, der rejses i medierne, hvor en person vises uden at være indblandet i emnet.

Endelig har Pressenævnet også behandlet sager, hvor arkivbilleder bliver offentliggjort i en anden sammenhæng end den de fotograferede oprindeligt har givet samtykke til.

Hvornår er det lovligt/ulovligt at tage billeder af personer?

Straffelovens § 264a siger, at en person kan straffes, hvis han

uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Fotografen skal sørge for at indhente samtykke, når han fotograferer personer på ikke frit tilgængelige steder. Hensynet til pressefriheden kan undtagelsesvis berettige, at et billede tages uden samtykke.

Opholder fotografen sig på et frit tilgængeligt sted og fotograferer personer på et sted, der ikke er frit tilgængeligt, skal man vurdere, om personerne er hovedmotivet. Det er ikke ulovligt at fotografere et hus, hvor der tilfældigvis kommer en forbipasserende med på billedet.

Her kan grænsen være svær at trække. En række afgørelser beskriver, hvordan forskellige sager er blevet vurderet af domstolene.

En fotograf har eksempelvis fået forkastet sin forklaring om, at han fotograferede et hus. På billedet fremgik det tydeligt, at et par betjente var i gang med en ransagning inde bag et af vinduerne

Hvis fotografen både selv har været på det ikke frit tilgængelige sted og har taget billeder af personer uden samtykke, kan han blive straffet for begge dele.

Hvem skal spørges ved fotografering af børn?

Børn under 15 år kan i princippet ikke selv give samtykke til, om de må fotograferes. Det er forældrene, som skal spørges, og man kan derfor ikke indhente samtykke hos en pædagog eller leder, der har ansvaret for børnene, når man er på stedet.

Ofte vil det dog være vigtigt at vurdere den sammenhæng billederne skal bruges til. Laver fotografen et totalbillede over en skolegård, hvor der ikke fokuseres på et bestemt barn, er det ikke i strid med loven at optage og bringe billederne uden samtykke.

Det vil være en vurderingssag, hvor indholdet af artiklen eller indslaget afvejes i forhold til billedmaterialet.

Handler indholdet, om børn i behandling hos skolepsykologer, kan det være krænkende, at billederne fokuserer på et eller to børn, i stedet for en anonym flok.


Med baggrund i ovenstående skal der på tilmeldingssedlen tages stilling til om billeder må vises her på hjemmesiden og klubbladet.


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
SMIFF | Pilevej 6 Harridslev | 8930 Randers | Tlf.: +45 30445500