Sæson 2020-2021


Ungdomstræning
Mandag kl. 17.00-18.00 - Begyndere
Mandag kl. 18.00-19.00 - Let øvede/Øvede
Onsdag kl. 16.30-18.00
- Let øvede/Øvede


Leje af baner starter mandag d. 2/9
Det er muligt at leje baner i nedenstående tidsrum:
Mandag 19.00-20.00
Mandag 20.00-21.00
Mandag 21.00-22.00
Mandag 22.00-23.00


Onsdag 18.00-19.00
Onsdag 19.00-20.00
Onsdag 20.00-21.00
Onsdag 21.00-22.00
Onsdag 22.00-23.00


enlightenedSe mere under Hold


Pay n' Play

Det er nu også mulighet for at leje en bane på timebasis.

enlightenedSe mere under Tilmelding

Så blev det en 2. Plads i holdturneringen 2019/2020. Godt gået!


SMIFF til individuel LM 2017 - i Fredericia

Lørdag d. 18/3 og søndag d. 19/3 blev der afholdt LM i Fredericia for U13. Her deltog SMIFF med tre spillere, Mads, Marius og Elias.

Lørdag blev der spillet single, og de tre drenge var friske og klar.
Mads og Marius spillede i U13C, hvor der i alt deltog 65 og Elias spillede i U13B, hvor der deltog 59. De spillede alle i puljer, som betyder at det kun er vinderen af puljen der går videre.
Det var heldigt, at de alle skulle spille i samme hal, så vi kunne følge med i alle kampene, og bakke hinanden op. Der var lang tid imellem kampene, men vi kan roligt sige, at de alle fik sved på panden.

Alle drengene spillede godt, men desværre var det kun Mads der vandt sin pulje og skulle spille mod en anden puljevinder i 1/8 runden, som han spillede rigtig godt, men dog rakte det gode spil ikke til en sejr.

Efter en noget sen aftensmad var der mulighed for at boltre sig i badelandet. Man skulle måske tro, at drengene havde brugt alt deres energi, men nej!  De fik dog helt sikkert brændt resten af i vandet i den time vi var der.
 
Søndag bød på double-kampe. Marius skulle spille med Jakob fra Solbjerg, Mads med Karl fra Vorup og Elias var sat sammen med Villads fra Brørup.
Første kamp startede kl. 8.00, desværre skulle C- og B-rækkerne ikke spille i samme hal, og desværre var flere af kampene lagt på samme tidspunkt. Vi måtte derfor rende lidt frem og tilbage, og Fredericia Idrætscenter er et meget stort sted.

Elias og Villads var kommet i en hård pulje, men de kæmpede bravt. Alle tre kampe i deres pulje blev afgjort ved et 3. sæt. Selv om det var små ting der gjorde det, var det desværre kun en kamp, der var til deres fordel. Men set i lyset af, at de hverken kendte hinanden eller havde spillet sammen før, så spillede de rigtig flot.

Marius og Jakob samt Mads og Karl kørte derudaf, og begge par vandt både deres puljer og kvartfinalen og kom i semifinalen.
Her sluttede det for Mads og Karl, de mødte nogle modstandere, der havde lidt mere energi tilbage, end de selv havde.

Marius og Jakob vandt deres semifinale og kom i finalen. Her vandt de en flot kamp 21-19, 21-18.

Så weekenden sluttede af med Marius og Jakob på en 1. plads og Mads og Karl på en 3. plads i double i U13C. Det er så flot drenge.

Vi må dog endnu engang erfare, at nogle ikke altid spiller fair og efter de etiske regler om høflighed på en bane. Man kan altid snakke om, hvad der er retfærdigt og hvad der ikke er, men vigtigst af alt er det, at vi hele tiden husker de unge spillere på, at man komme længst med ærlig og fair play samt god opførsel på og uden for banen.

Alt i alt havde vi alle en lidt hård, men god weekend med mange nye oplevelser, nye bekendtskaber og mod på mere.
Men DMU i hold er også i udsigten - 8. og 9. april i Frederikshavn.

Anja Enemark
Jacob og Marius

1. Plads i U13C
Karl og Mads

3. Plads i U13C
Elias og Villads

Året der gik

Badminton sæsonen 2014/15 er nu overstået med historisk succes. I motions afdelingen har vi kunnet melde næsten udsolgt i den forgangne sæson. Det har i den grad været en fornøjelse at se alle badminton baner i brug, på nær to baner om onsdagen kl 21-22, både mandage og onsdage, og vi kan allerede på nuværende tidspunkt konstatere at lysten til at spille badminton i Korshøjhallen også er gældende for næste sæson. Badminton afdelingen er allerede på nuværende tidspunkt tæt på at kunne melde alt udsolgt mht. badmintonbaner til den kommende sæson 2015/16.

Senior afdelingen har i denne sæson forsøgt at udvikle afdelingen for turneringsbadmintonspillere. Vi har igennem de sidste par sæsoner arbejdet målrettet på at kunne markere SMIFF-badminton på det østjyske badminton landkort, og i år kom det endelige gennembrud. Tilslutningen i år har været over alt forventning. Samlet set kan SMIFF – badminton i dag præsentere en turneringsafdeling bestående af 27 spillere. For en stor dels vedkommende er det lokale spillere med konkurrence genet intakt. Samtidig skal vi også være stolte over at vi nu har nået et niveau, hvor vi er i stand til at tiltrække en håndfuld vel kvalificerede spillere fra Randers. 

Ved sæsonstarten blev der tilmeldt tre turneringshold, to A-række hold og et B-rækkehold.
 
Vi vidste på forhånd at SMIFF1 var placeret i en svær A- gruppe, bestående af nogle af lokalområdets stærkeste hold. Efter en lidt famlende start på sæsonen fik holdet styr på nerverne og endte med at vinde deres pulje overbevisende. 

SMIFF2 havde også fået fornøjelsen af at spille med i A-rækken. Men i modsætning til vores andet hold i A-rækken må vi nok erkende at der på intet tidspunkt var tvivl om rækkens udfald. Samtlige kampe blev vundet, og flere gange var det især klubbens kvindelige turneringsspillere der viste flot spil.

Klubbens tredje turneringshold var en samling af et par rutinerede turneringsspillere og nye spillere. De var kommet i en gruppe, hvor der indtil turnerings sidste spilledag var spænding om de eftertragtede top tre placeringer. Først på sidste dagen måtte holdet se sig slået og indtage puljens 2. plads. 

De to hold som vandt deres puljer gik direkte videre til både de østjyske- og landsmesterskaberne for hold. Klubbens 3. hold måtte erkende at de kun var et enkelt sæt fra at kunne følge de to andre hold i samme turneringer, men alligevel skal holdets præstation fremhæves som værende noget af det bedste vi har set i denne sæson. Vi har i år haft en stor udfordring med at håndtere alle turneringsspillerne. For det første har vi ikke kunne få de ønskede haltider, hvilket har betydet at klubbens turneringsspillere har måttet skiftes til at sidde og vente på ledige baner. For det andet har der været en udfordring med at fordele turnerings kampene så alle fik lige meget spilletid, og det har især for vores 3. hold betydet at de aldring har kunnet stille med det samme hold to weekender i træk.
Hvor mange af vores omegnsklubber melder om medlems tilbagegang indenfor badminton, kan vi i SMIFF-badminton melde om stigende interesse for badminton i Harridslev.
Alt i alt må vi erkende at en succesfuld sæson går på held, og at vi allerede nu er godt i gang med at planlægge den kommende sæson, som igen i år kommer til at bestå af mindst 3 turneringshold.

Vel mødt i sæsonen 2015/16.
Kasper Brøndberg.


Sommertræning
Få mere info på denne flyer om sommertræning (0.2 Mb)

Samarbejde med 5 andre klubber 24-08-2014
SMIFF09 badminton har indgået samarbejde  med 5 andre Randersklubber med talentræning. Se mere på avisudklippet i linket.
Kronjylland Badminton (0.3 Mb)
Start sæsonen 2014/15 14-08-2014

Husk badminton opstart Mandag 1. september kl. 16,00 i Korshøjhallen for alle.

SMIFF | Pilevej 18 Harridslev | 8930 Randers |